|
Klinisk Farmakologisk
Center er baseret på et samarbejde mellem Aarhus Universitet og
sygehusvæsenerne i de fem amter, der omgiver universitetet
(Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing, Vejle og Århus amt).
Centret er i praksis
bygget op omkring Klinisk Farmakologisk Afdeling (figur 1).
Formanden for
bestyrelsen i Klinisk Farmakologisk Center er universitetets professor
i klinisk farmakologi, og næstformanden er formanden for
universitetshospitalets GCP-enhed. Alle deltagende amter er
repræsenteret i bestyrelsen.
Centrets opgaver ligger
inden for tre områder:
- rådgivning af offentlige
myndigheder og klinikere i regionen om rationel farmakoterapi
- uddannelse af speciallæger i
klinisk farmakologi
- løsning af forskningsopgaver, der
kan sikre en fremtidig hensigtsmæssig brug af lægemidler,
herunder samarbejde med industrien.
Varetagelse af
opgaverne sikres først og fremmest gennem de tilknyttede klinikeres
og øvrige centermedlemmers daglige arbejde, men tillige gennem
periodisk mødeaktivitet med ugentlige klinisk farmakologisk
konferencer samt kvartalsvise og halvårlige møder med fagligt
formålsbundet indhold
.
|